Sukkerfabrikken

Sukkerfabrikken er en historisk bygning på langeland, hvor Adamas centeret holder til.

Historien om Sukkerfabrikken

Idyllisk placeret lidt syd for Tranekær slot opførte Lensgreven, Frederik Ahlefeldt-Laurvig, i 1804 danmarks første Sukkerfabrik. Englandskrigene havde medført sukkermangel og man forsøgte sig med sukkerproduktion fra kartofler, men drømmen om at producere sukker på fabrikken blev opgivet i 1810, da det aldrig lykkedes for Lensgreven at krystallisere sukkeret.

I stedet producerede fabrikken sirup, brændevin og øl. Den blev senere bolig for godsinspektøren og godsforvalteren. I 1980’erne og 90’erne var der produktionsskole i bygningen, ligesom Hjemmeværnet også har haft gavn af den gamle fabrik

Stedet

I 2004 overtog og totalrenoverede vi som familie den gamle Sukkerfabrik. Stedet bruges i dag til forskellige kurser, workshops, uddannelser og andre arrangementer.

Sukkerfabrikken emmer af god stemning med en hjemlig atmosfære. Hyggelige stuer og lokaler. Der er plads til 20 overnattende gæster fordelt på unikke 8 dobbeltværelser og 4 enkeltværelser med gode, behagelige senge.

Trine og Mille elsker at kræse for gæsterne med lækker hjemmelavet mad lavet af økologiske råvarer. 

Stedet emmer af god stemning. Sukkerfabrikken af omgivet af en skøn park med sø og skovbryn, så der er gode muligheder for at finde sig en hyggekrog – både inde og ude.

Familien

Sukkerfabrikken drives som et familie foretagende.

TrineMor bor fast på stedet og står for den daglige drift af Sukkerfabrikken. Hun er både værtinde og har en stor kærlighed til madlavning og gode råvarer. Inden Trine startede projektet her, havde hun i adskillige år drevet økologisk landbrug, arbejdet med naturgenopretning, vindmølleprojekter, døgninstitutioner for børn og unge samt meget andet. Hvor natur, miljø, nærvær, spiritualitet og menneskelig udvikling har været i fokus. Som alt sammen er en naturlig del af Sukkerfabrikkens fundament.

Datteren Mille er guldsmed, socialpædagog og bor i Tranekær. Mille hjælper til med alverdens praktiske opgaver i hverdagen, så det hele fungerer på Sukkerfabrikken. Både i forhold til udvidelser og vedligeholdelse af bygningen, håndværkere, indkøb og meget andet. 

Sønnen Adam bor og arbejder delvist i København som guldsmed og er ellers mest muligt på Langeland, hvor han har grundlagt Adamas Centeret, samt hjælper med markedsføring, økonomi og nye tiltag på Sukkerfabrikken. 

Sammen ønsker vi som familie at bygge videre på Sukkerfabrikken, som et kreativt og bæredygtigt spirituelt udviklingscenter, der giver gode oplevelser af høj kvalitet. 

VISION

En Oase for Kreativitet, Spiritualitet og Fællesskab

Sukkerfabrikken i Tranekær er mere end et kursuscenter; det er et fristed, hvor mennesker mødes for at udvikle sig, udforske deres indre liv og finde forbindelse til både sig selv og hinanden. Siden 2004 har vi arbejdet for at realisere en drøm om at skabe et økologisk og bæredygtigt center, der rummer plads til læring, kreativ udfoldelse og spirituel vækst.

Under ledelse af Mille og Adam, fortsætter vi den arv, som Trine har bygget op. Vi investerer vores tid og ressourcer i at skabe et fundament, der gør det muligt for centeret at bære sig selv økonomisk, samtidig med at vi bevarer den filantropiske ånd. Vores vision er at etablere Centeret som et mødested for alle, der søger indsigt, kreativitet og personlig udvikling.

Kreativitet og Spiritualitet

Vi tilbyder en bred vifte af kurser, festivaler og workshops, hvor yoga, meditation, dans, tantra og kunsthåndværk står i centrum. Vores arrangementer inspirerer og engagerer, og de fungerer som indgangsport til dybere fordybelse og læring. Gennem året vil vi fortsætte med at tiltrække dygtige undervisere, der brænder for at dele deres viden og erfaringer.

Miljø og Bæredygtighed

Vi er dybt engagerede i at skabe en bæredygtig fremtid, både for miljøet og for de mennesker, der besøger os. Vores køkken prioriterer økologiske råvarer fra nærområdet og vores egen køkkenhave. Vi har en klar strategi for at minimere affald og beskytte vores smukke omgivelser, hvilket inkluderer oprydning af naturområderne samt investeringer i bæredygtige varme og energi systemer.

Fællesskab og Samarbejde

Sukkerfabrikken og Adamas Centeret vil skabe et stærkt fællesskab af bevidste, kreative mennesker. Vi ønsker at samarbejde med lokale aktører, herunder Tranekær Slot og lokale håndværkere, kunstnere og producenter, for at styrke båndene i området og fremme en kultur af gensidig støtte.

Inspiration og Fremtid

Vi ser på Sukkerfabrikken og Adamas Centeret som et rum, hvor nye idéer kan vokse, og hvor mennesker kan finde deres stemme. Inspireret af etablerede centre som Ängsbacka i Sverige, drømmer vi om at tiltrække folk fra nær og fjern, så vi kan dele viden, kunst og livserfaringer.

Vores langsigtede vision omfatter en vækst i både aktiviteter og overnatningsmuligheder, så vi kan rumme flere deltagere og tilbyde endnu flere oplevelser. Vi ønsker at udvikle vores faciliteter, herunder tilføjelsen af nye rum til workshops og andre arrangementer, hvilket vil berige vores program yderligere.

Et Trygt og Inkluderende Rum

Adamas Centeret vil altid være et alkoholfrit og stoffrit miljø, hvor respekt og medfølelse er i fokus. Vi stræber efter at skabe et inkluderende rum, hvor alle føler sig velkomne, og hvor der er plads til både dybe samtaler og leg.

PROJEKTER

Vi har hele tiden mange nye projekter i støbeskeen og arbejder for at udvikle og forbedre stedet med nye faciliteter og aktiviteter.

Vores mål er at skabe en magisk destination, der kan inspirere, forandre og bringe mennesker sammen.

Kærlig hilsen
Trine, Mille & Adam