Healing

Healing får sår til at heles - uanset om sårene er i kroppen eller sjælen. Healing kan virke beroligende, men det kan også hente uro op fra de dybere lag i bevidstheden, op til overfladen så man får mulighed for at rydde op. 

Kroppen er sjælens hus og vi ved hvad det betyder at holde sin fysiske bolig ryddelig og ren. Det samme gælder med krop og sjæl. Indimellem må vi i gang med den store oprydning. Det er der vi får tilbud om at tage ordentlig fat og gå i proces.

Healing foregår på forskellige niveauer og forskellige bevidsthedsplaner. I udgangspunktet har alle mennesker et healingspotentiale, som kan finpudses mere eller mindre bevidst. Healing kan foregå på en briks hos en uddannet healer - Healing kan være at sidde i en andens nærvær og blive set - Healing kan være at gå en tur i naturen - Healing kan være at få et kærlig kram. Nogle mennesker har en naturlig healende udstråling eller stemmevibration. Vi kan modtage healing på så uendelig mangemåder. Ligesom vi også kan kanalisere healing energi til os selv.

Vi har forskellige healere tilknyttet centeret der tilbyder 1:1 sessioner. Dem kan du se under på siden med behandlere.

Hos Adamas arbejder vi med healing på flere forskellige måder. Nogle retreats fokuserer primært på healing og ved andre retreats er det integreret uden at blive italesat. Healing energi er en naturlig og fundamental del af Adamas centeret.

Teknikker

En healer arbejder oftest i en meditativ tilstand og er kanal for den spirituelle energi. Under en healing trækker healeren på den universelle energi - og ved afslutningen lægger healeren den tilbage.

Som healer handler det om at skabe et trygt rum med nærhed og nærvær. Hvor man kan være en ren kanal.

Healeren kan for eksempel arbejde med:

  • Traditionel healing

  • Aura healing

  • Chakra healing

  • Usui Reiki healing

  • Stemmehealing

  • Lydhealing

  • Massage

  • Tantra

  • Meditation

  • Klarsyn

  • Farver

  • Symboler

  • Krystaller

  • Æteriske olier

Behandlinger

Din opgave under en healing er at slappe af og mærke din krop.

Du ligger oftest på ryggen under sessionen. Hvor du får et tæppe over dig og måske en pude under hovedet. Lukker øjnene og fokuserer på dit åndedræt. Slipper tankerne og lader dem glide forbi. Mærker din krop og er tilstede i nuet, mens healeren arbejder omkring dig. Hvis du føler for at bevæge kroppen med energien, dele hvad du mærker eller noget helt tredje, så er det også fint. Udgangspunktet er at du ikke kan gøre noget forkert som modtager.

Healeren starter oftest med at tune ind på dig og skabe jordforbindelsen. Under healingen bevæger healeren oftest rundt om briksen. Ved Reiki og fysisk healing, lægger healeren hænderne forskellige steder på din krop - det kan være blidt eller tungt. Alt afhængig af energien. Ved aura healing svæver healerens hænder over din krop og arbejder med energierne i din aura.

Healing handler i høj grad om fokus, nærvær og opmærksomhed. Som healer er det vigtigt rense sig selv på forhånd og åbne for den rene kanal til energien.

Uanset om du falder i søvn under en healing - så arbejder energien alligevel. Det gør den også i dagene efter, hvor du sagtens kan opleve reaktioner fra behandlingen.

Fjernhealing

Healing kan også foregå på afstand. En healer der tilbyder fjernhealing, vil kunne give dig en session, uanset hvor i verden du befinder dig. Ved at tune ind på din energi og støtte dig med en fjernhealing.

Info

Forløbet
Hvis du vælger at komme hos en healer, anbefaler vi generelt at lave et forløb, hvor du kommer fast i en periode til behandlinger, for at kunne komme i dybden med processen.

Tøj
Vi anbefaler fleksibelt blødt tøj, som du kan bevæge dig frit i. Hos nogle behandlere er du også velkommen til at ligge uden tøj. Det vigtigste er at du føler dig godt tilpas og kan slappe af.

Hygiejne
Vi går generelt op i at holde en god hygiejne hos Adamas, ligesom tæpper og lagner bliver skiftet og vasket efter hver behandling.

Behandlinger
Se mere på siden HER omkring healing behandlinger

Lægevidenskab og holistisk behandling
Healing kan være et supplement til lægevidenskaben, men vi anbefaler ikke at bruge det i stedet for medicinen. Hvis du er i et behandlingsforløb, vil healeren gerne vide det inden I starter healingen. Vi har desuden et netværk af forskellige andre dygtige alternative behandlere rundt i landet, som vi vil kunne henvise til efter behov.